Nybegynder Voksen
Alder: 17-99 år
Svømning 1-2 gange per uge, afhængigt af tilmelding
- Hold A10: 2 gange per uge
- Hold A10a / A10c: 1 gang per uge, henholdvis mandag eller onsdag.
BEMÆRK: Bassindybde: 1,8 meter i hele bassinet
Dette hold har fokus på vandtilvænning og tryghed i vandet, samt basal svømmeteknik i crawl, rygcrawl og evt. brystsvømning.
Sæsonen startes ud med fælles teknikundervisning i crawl og rygcrawl med individuel hjælp og tilretning.
Foruden den svømmetekniske del sættes der også fokus på vejrtrækningsteknik, selvredning (vandtrædning, flydeteknik m.v.) og balance i vandet.
Alt efter det aktuelle niveau på holdet, kan der blive tilføjet andre fokuspunkter. Der er to trænere tilknyttet holdet, hvorved undervisningen kan differenceres.
Gradvist gennem sæsonen ændres programmet til at være mere individuel tekniktilretning. Såfremt man har specielle ønsker til fokusområder, vil trænerne forsøge at få dette indpasset i undervisningen.
Til en start kan svømmerne benytte svømmebælter til tryghed og opdrift. Fokus vil her være på, gradvist at klare kunne sig uden opdriftsmidler. Svømmeren bestemmer selv i hvilket tempo, denne progression skal ske.
Svømmetekniske forudsætninger:
- Det kræves ingen svømmetekniske forudsætninger for at tilmelde sig, eller deltage på dette hold.
- Vær dog opmærksom på:
- Bassindybden er 2 meter i hele bassinet. Dog undervises der lige op til en bassinkant.
- Grundet holdets fleksible rammer og deltagernes forskellige svømmemæssige baggrund, kan der forekomme større niveauforskel på holdet.
- Dette er ikke et dedikeret crawlhold. Såfremt du udelukkende ønsker undervisning i crawlteknik, se i stedet vores Crawlhold for voksne.
GO! målsætning:
90%
Holdet har fokus på teknik, styrke og kondition gennem læring
10%
Holdet har fokus på at skabe rammerne om et godt fællesskab
Undervisningsform:
- Holdet har fokus på læring og tryghed i vandet gennem fælles teknikundervisning, samt individuel tilretning.
- Der svømmes som udgangspunkt ikke efter program. Sæsonen startes typisk med fælles teknikundervisning, hvorefter undervisningen langsomt overgår til mere individuel tilretning
Læringsmål:
- Tryghed i vandet
- Få hovedet under vand
- Basal svømmeteknik i crawl, rygcrawl og evt. brystsvømning
- Svømme uden hjælpemidler